Formænd
 
       
 

Ringriderfestens formænd siden 1888

 
         
   

1888 - 1920
1921 - 1949
1950 - 1956
1957 - 1962
1963 - 1974
1975 - 1988
1989 - 1998
1999 - 2013
2014 -  ----

Georg Hansen
Viggo Jørgensen
Johs. Thyssen
Lorenz Andersen
Chr. Jørgensen
Per Christensen
Jens Schmidt
Peter Hansen
Jes F. Andersen

 
       

 

       
 

Ringriderformanden knytter trådene ….

 
       
 

Det hænder ofte, at gæster ude fra spørger, hvordan bliver så stort et arrangement som Ringriderfesten i Sønderborg skabt og afviklet - hvordan er det organiseret ? Uden sammenligning i øvrigt, så kunne der henvises til historien om den engelske Duke, der havde besøg af en amerikansk gæst. Hertugen og hans gæst stod på slottets store balkon, og amerikaneren var fuldstændig duperet af det helt fantastiske græstæppe som strakte sig så langt øjet rakte. Hvad kræves der, for at få så velholdte og imponerende græsplæner ? Hertugen drog vejret dybt, og gav en detaljeret teknisk redegørelse for, hvorledes engelske græsplæner er planlagt, anlagt og vedligeholdt, og tilføjede efter en kunstpause – og så 300 hundrede år ! 

Ringriderfesten i Sønderborg har i 2006 kun 118 år på bagen. Uden en imponerende frivillig og ulønnet indsats af folk fra land og by kunne det simpelthen ikke lade sig gøre at realisere denne fest. Meget er selvfølgelig baseret på det store arbejde som forgængere har udøvet, og som har gjort Ringriderfesten i Sønderborg anderledes end andre fester. Forridere og ryttere samt alle komitéernes medlemmer har gennem tiderne altid forstået at holde fast ved traditionerne og har tillempet fornyelser passende til tiden. Med Ringriderfestens stifter, købmand Georg Hansen i spidsen arrangerede 24 kendte Sønderborgere den første Ringriderfest i 1888. I 1921 efter første Verdenskrig og Genforeningen var der 8 komitéer med i alt 53 aktive komitémedlemmer. 

Formændene for komitéerne var og er fødte medlemmer af Hovedkomitéen, hvis formand vælges af disse, og han står udenfor og over komitéerne. De ”menige” komitémedlemmer bliver optaget efter godkendelse i Hovedkomiteen. Ringriderfesten er og har aldrig været en forening.
År tilbage havde Hovedkomitéen i folkemunde den ironiske betegnelse: ”Det lille Sovjet”. 

I 2006 er der 7 Komitéer med 63 medlemmer. Komitèernes navne og virke har ændret sig og har fulgt udviklingen i tiden. Det er Arenakomitéen, hvis opgave især er Ringriderfrokosten og Ældrearrangementet i det store telt. Arrangementskomitéen, som står for orkestrene, optoget, Tattooet og børnearrangementerne. De øvrige komitéers navne fortæller om deres arbejdsområde: Kassekomitéen. Lotteri/Tombolakomitéen. Pladskomitéen. Presse-, Sponsor-og Informations-komitéen og ikke mindst Rytterkomitéen, som er ansvarlig for det væsentlige og centrale ved Ringriderfesten: Ringridningen.

Endelig er der en Seniorkomité hvis 33 medlemmer består af afgåede komitémedlemmer med mindst 10 års aktiv deltagelse, som påtager sig forskellige opgaver. Mest iøjnefaldende og betydningsfuld indsats har vel været skabelsen af Arkivet og Ringridermuséet . Formanden for Seniorkomitéen er ikke medlem af Hovedkomitéen.

I 2006 har Ringriderfesten 8 Æresmedlemmer, alle er afgåede komitéformænd, hvilket de har været i mindst 10 år.

Siden starten i 1888 har Ringriderfesten i Sønderborg haft i alt 8 formænd. Vidt forskellige har deres baggrund været, men alle har de i deres periode været den, der knyttede de mange tråde til en helhed, hvorfor det ofte har været efterspurgt, hvem var de egentlig ?


                             Her følger en mere uformel præsentation af de 8 Ringriderformænd ……….
                                                          Et curriculum vitae for hver formand findes i Ringriderarkivet.

Per Christensen 2006.

 
     
     
 






GEORG HANSEN

Formand: 1888 - 1920 

Georg Hansen født 1858, død i 1926.

 
     
 

Georg Hansen, der sikkert er ukendt for de fleste også havde navnene, Theofilus Friderich, var medlem af byens Stadtrat, påbegyndte i 1879 en manufakturforretning i Perlegade 23 samt en filial i Augustenborg. Desuden havde han en lotterikollektion. Omkring århundreskiftet startede han også en frugt en gros forretning. I 1903 solgte han manufakturforretningen til Købmand Hans Hansen, som efter gadegennembruddet i trediverne flyttede højere op i Perlegade, hvor den ligger i dag. Han drev også en Vekselererforretning. Efter 1892 blev en del af Ringriderfestens overskud hvert år på Georg Hansens initiativ tildelt Fondet til fordel for et Hjem for gamle Mænd, det første år med 500 Mark. Kommunen realiserede i 1935 projektet Plejehjemmet på Damgade, det som i 2006 hedder Mølleparkens Områdecenter. Georg Hansen stiftede som bekendt i 1888 sammen med 24 af byens solide borgere, Sønderborg Kreds Ringriderfest. Der blev redet søndag og tirsdag. På Georg Hansens initiativ blev tirsdag gjort til Hovedfestdagen, så havde vor mor også mulighed for at komme med sin ringrider ”te Stais”, når forretningerne var åbne.

 
       
 




VIGGO JØRGENSEN

Formand: 1921 - 1949


Viggo Jørgensen født i 1880, død i 1957.

 
     
 

Efter læretid i Flensburg, ansat som kommis i Firmaet Chr. Rode, Sønderborg som senere blev Magasin JA. Startede i 1903 sammen med kollegaen Harald Helmer, manufakturfirmaet Helmer & Jørgensen i Perlegade. I 1915 blev han indkaldt som tysk soldat i 1ste Verdenskrig, og deltog på diverse fronter indtil 1918, hvor han kom uskadt hjem.
V
iggo Jørgensen var meget udadvendt, hvilket ud over Ringriderfesten i 1921 også betød flere tillidsposter, bl.a. Formand for Borgerforeningen, Medlem af bestyrelsen for Folkebanken for Als og Sundeved samt medlem af ledelsen af Frimurerlogen ”Den faste Borg ved Alssund”. For sin indsats i forbindelse med Genforeningsfestlighederne blev han i 1929 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Blev desuden Æresformand i Borgerforeningen og Ringriderfesten i Sønderborg samt udmærket med Frimurerordenens Hæderstegn.

 
     
 








JOHANNES THYSSEN

Formand: 1950 - 1956


Født marts 1902, død juni 1962.

 
     
 

Johannes Thyssen var en solid sønderjyde fra Skærbæk, der efter endt læretid i Haderslev blev ansat som kommis i firmaet Hans Hansen, Sønderborg. Her lærte han kollegaen Peter Jacobsen at kende, og sammen startede de den 1. februar 1931 manufakturfirmaet Thyssen & Jacobsen i Perlegade Sønderborg. Fra 1941 til 1950 var Johannes Thyssen formand for Ringriderfestens Pladskomité. I 1950 blev han formand for Hovedkomitéen, og dermed Ringriderfesten indtil 1957, hvor han måtte ophøre på grund af sygdom. Johannes Thyssen var en hyggelig, gemytlig mand,  en stor skatspiller og meget omgængelig. Hans søn, Bent Thyssen, førte forretningen videre og gik 1969 ind i Ringriderfestens Arenakomité.

 
     
 





LORENZ ANDERSEN

Formand: 1957- 1962


Født februar 1904, død 1974.

 
     
 

Udlært isenkræmmer i Sønderborg og som en systematisk og målrettet person formåede han i 1935 at købe sin lærerplads, Isenkræmmer Mørck, som blev omdøbt til Lorenz Andersen. Ridesporten blev hans andet livsværk. Ikke mindst hans engagement i begrebet Landbo-ridning, hvis formål var, at stimulere interessen for ridesporten. Dette blev stærkt medvirkende til. at traditionen ringridning takket være landboerne er med til at præge rytterantallet i Sønderjylland.
Formandskabet for Ringriderfesten, var for Lorenz Andersen som kronen på værket indenfor ridesporten. Desværre kun for en relativ kort periode, idet han af sygdomsmæssige årsager måtte træde tilbage. Hans to nevøer, Lorenz og Jes Andersen, har begge fortsat traditionen, og har deltaget som ryttere, Lorenz siden 1960, Jes Andersen fra 1964, og er i dag Ringriderfestens Formand.

 
     
 









CHRISTIAN JØRGENSEN

Formand: 1963 - 1974


Født februar 1909, død november 1987.

 
     
 

Christian Jørgensen var fynboen, der kom til Sønderborg i 1946. Allerede i 1948 blev han trods sit tilsyneladende barske væsen, der dækkede over et fynsk lune, et naturligt medlem af Ringriderfestens daværende Festkomité. I 1952 blev han medlem af Pladskomitéen for i 1963 at blive valgt til formand for Hovedkomitéen. Det var hans karriere i Skattevæsenet, der førte ham til Sønderborg, hvor han blev skatteinspektør. Hans viden, som han med en stor autoritet gav videre med sin malmfulde røst, gjorde ham til en respekteret formand – i folkemunde og især blandt sine Skatspil-venner blev han kaldt  ”Skatte-Jørgen”.

 
     
 






PER CHRISTENSEN

Formand:1975 - 1988


Født den 18. maj 1925, død april 2015

 
     
 

Udlært typograf, håndsætter. Engelsk soldat fra december 1945 – marts 1948: Canterbury, Singapore og Hong Kong. I reklamebranchen fra 1948 til 1962:FDB, SAS, Dansk Rejsebureau, Wolffs Reklamebureau og Politiken. Kom til Sønderborg som turistchef i juni 1962. Medlem af Ringriderfestens Arrangementskomité 1963. Blev trods dette at være Københavner valgt til formand for Hovedkomitéen i juli 1975. Formand for det nystiftede Arkiv- og Museumsudvalg, marts 1996. Vil gerne huskes som den, der i 1963 formidlede det første engelske militærorkester og dermed starten på Tattooerne. Også for et Mini-Ringrider-show som fra 1966 næsten 100 gange har fortalt om Ringriderfesten i ind- og udland. Bragte i 1993 for første gang et russisk militærorkester, The Red Armys Military Band, til Danmark og Ringriderfesten. Æresmedlem af Ringriderfesten. Sønderborg Turistforening og Foreningen af Danske Turistchefer. Fik Sønderborg Handelsstandsforenings Initiativpris i 1982. Stolt var han også af sit øgenavn: ”Per Turist”.

 
     
 








JENS SCHMIDT

Formand: 1989 - 1998


Født den 9. maj 1929.

 
     
 

Efter skolegang i Løgumkloster udlært i isenkræmmerbranchen. Niels Broks Handelseksamen i København. Derpå takket være et legat 3 års studieophold i USA. Hjemkommen herfra markedsføring af det engelske firma Britgoods sportsartikler på det Skandinaviske marked.
I 1955 ansættelse på Danfoss Reklameafdeling og beskæftiget indenfor forskellige områder, sluttende som reklamechef med et utal af rejser under forskellige himmelstrøg ind til 1995.
Underviser på Handelshøjskolen i Sønderborgs merconom kurser. Foredragsholder med temaer som international markedsføring og kreativ tænkning. Formand for Sønderborgs Salgs og Reklameforening i 10 år. Medlem af Junior Chamber. Politisk engageret i en 10-årig periode som næstformand i Venstres vælgerforening, Sønderborg. Stærkt engageret i Det Danske Spejderkorps Grænsedivision som leder og instruktør, et arbejde der er fortsat indenfor Sct. Georgs Gilderne. Medlem af Ringriderfestens Pladskomité 1964, Arrangementskomitéen 1971, formand herfor 1976. Formand for Ringriderfestens Arkiv og Museumsudvalget i oktober 1999. Æresmedlem af Sønderborg Salgs og Reklameforening. Partiet Venstre. Junior Chamber.
Scottish Borders Tilters Association, og Ringriderfesten i Sønderborg. Modtaget Det Danske Spejderkorps’ Æresemblem samt Sct. Georg Gildernes Guldnål. Jens Schmidt var en meget opmærksom Ringriderformand, hvis dynamik i ”kampen” omkring Ringriderstatuen førte til realiseringen af projektet.

 
     
 






PETER HANSEN

Formand: 1999 - 2013


Født den 4. marts 1956

 
     
 

Tog Realeksamen fra Sct. Jørgens Skolen i Sønderborg i 1973. Udvekslingsstudent i USA i 1974.
I 1976 HF-eksamen fra Sønderborg Statsskole og i 1977 HH fra Sønderborg Handelsskole. Udlært eksportkøbmand i 1979, hvor efter Afrika blev arbejdsområdet fra 1979 til 1987, som sælger og direktør for et internationalt handelshus. I 1987 hjem til familiefirmaet Cormall som direktør. Har siden været meget aktiv og udfarende i såvel den inden- som udenlandske forretningsverden og har flere tillidsposter, valgt i 2006 som folketingskandidat for Venstre i Fredericiakredsen . På den mere private side, kan det konstateres, at han er ud af en stor og ikke helt almindelig kernefamilie med Sønderborgs tidligere borgmester, navnkundige A.P., som ophavsmand. Er gift med Pia, og sammen har de 5 børn. Arbejdet for Ringriderfesten i Sønderborg påbegyndt i Arenakomitéen i 1987. Valgt til næstformand i Hovedkomitéen i 1988. Har selv deltaget som ringrider, første gang i 1992. Modtog i 2011 Ringriderfestens 25 års medalje.

 
     
 






JES F. ANDERSEN
Formand:  - 2014 -  ----


Født den 27. januar1956

 
     
 

Tog Højere Handelseksamen på Handelsskolen i Sønderborg i 1975 og blev udlært som Isenkræmmer i Kolding i 1977. Efter et års skoleophold i Tyskland fortsatte uddannelsen i Købehavn med arbejde i et en gros firma som indkøbschef. 1981 afsluttedes eksamen som HD i afsætningsøkonomi fra Handelshøjskolen i København.
Herefter gik turne til Sønderborg og blev ansat som direktør i familiefirmaet Lorenz Andersen A/S.  Drev i mange år adskillige butikker indenfor kæderne Inspiration og Sportmaster over hele landet, og var i samme periode aktiv i udviklingen af begge kæder som formand og bestyrelsesmedlem.  I 2012, efter salget af sine butikker, blev branchen skiftet til helsekost, hvor udviklingen, etableringen og udbygningen af franchisekæden Helsam startede.
Har haft, ud over en række bestyrelsesposter i diverse Erhvervsselskaber, bestyrelses og formandsposter i foreninger i og udenfor Sønderborg så som Sønderborg Handel, Sønderborg Erhvervs og Turistråd, Udviklingsråd Sønderborg, Round Table, Rotary.
Startede i 1964 som 8 år med at ride med til ringridning, blev medlem af rytterkomiteen i 1982, næstformand i Rytterkomiteen i 1985 og udnævnt til ringriderfestens Ritmester i 1999. Stod som Ritmester bag fornyelsen af selve ride-området på ringriderpladsen, ved at vende galgerne, og indføre tribuner, så både ryttere og publikum fik væsentlige bedre forhold. Overtog formandsposten i 2014, efter 15 år som Ritmester.
Ringridertraditionen er stærk i familien Andersen, idet både broderen, faderen og onklen har været aktiv indenfor ringriderfesten i Sønderborg.  Broderen red med i 55 år uden afbrydelser, heraf 22 år som konge og fanebeskytter, hvorefter han måtte stoppe på grund af sygdom, faderen som mangeårigt medlem af Arena komiteen og onklen som Ritmester og efterfølgende formand for festen.

 
 
     
     

 

     
 

Udvikling under 8 formænd

 
     
 

”Vi må altid overgå os selv !” sagt af Viggo Jørgensen, som Ringriderformand i 1930. Selv om traditionerne altid har været holdt i hævd under de ind til nu 8 formænd, har der været skabt de nødvendige ændringer og fornyelser, som tiden og udviklingen har krævet. Her følger en sum-marisk gennemgang af de måske væsentligste positive, men også negative tiltag.

Georg Hansen, købmand, formand: 1888 – 1920
25 af Sønderborgs fremstående mænd med initiativtageren, købmand Georg Hansen i spidsen nedsatte i begyndelsen af 1888 efter de indledende drøftelser et 10 mands udvalg med Georg Hansen som formand. Ritmester blev F.W. Michelsen. Arbejdet resulterede i den første Kredsringriderfest den 22. – 24. juli. Den blev en fornyelse af Sønderborg Ringriderkorps, der blev oprettet i 1877, og som kun var for ryttere fra Sønderborg, måske årsagen til, at dets sidste ringridning fandt sted i 1886.
I første Kredsringriderfest,1888, deltog 102 ryttere, hen ved 4.000 besøgende gav en indtægt på 2500 Mark. Af overskuddet modtog Amts Sygehusforeningen 400 Mark, 173 mark henlagdes i en reservefond. Søndag blev betegnet som prøveridningen, tirsdag som hovedfestdagen, så kunne mor komme ”te stajs” med sin ringrider, som formand og købmand Georg Hansen sagde det.
Børneforlystelserne blev fra starten en fast tradition, og dette første år bød på trillebør-kapløb, æsel-væddeløb for drenge, stangklatring, krukke-slagning og æggeløb for piger. PR-mæssigt blev der ikke alene annonceret i de lokale aviser, dansk som tysk, men også fremstillet en plakat, som kan ses på væggen i Ringridermuséet sammen med eksempler på senere plakater, f.eks. kendte Bjørn Wiinblad i 1997 og Sønderborg-drengen, professor Claus Carstensen i 2006. Desuden er næsten alle producerede ringriderplakater, også festlige børneplakater, nedfotograferet og samlet i en mappe i Ringridermuséet.
Vindere af præmier fik for første gang krans om kasketten i 1889.
I 1892 viste Ringriderfesten, hvad publikum kunne forvente sig af jernbanen til Sønderborg fra Tinglev, der dog først blev en realitet i 1901. På toppen af nuværende Helgolandsgade blev ved Festpladsen opstillet en togvogn på skinner, som ved egen drift kørte ned ad, mens en hest trak vognen op igen. Det samme år tilfaldt 500 Mark af overskuddet for første gang Fonden til fordel for Hjemmet for gamle Mænd. I dag er det Mølleparkens Områdecenter, som kommunen byggede i 1935.
Tappenstregen fra Middelalderen blev grundlaget for det nu kendte Tattoo. Ringriderfesten afviklede sin første Tappenstreg i 1893.  Antallet af ringridere var 145, måske fordi ridekortet dette år var gratis.
I 1894 startede optoget for første gang fra Slotspladsen, indtil da var optoget startet fra Nørretorv. Den første Ringriderfrokost blev afholdt – med 50 deltagere.
Ringriderfesten mister i 1895 sin reservefond på 1821,66 Mark ved Sønderborg Banks fallit.
De første medaljer uddeltes i 1897 for 10 års deltagelse enten som rytter eller komitémedlem.
170 ryttere deltog i ringridningen, og for første gang uddeltes ærespræmier, 2 stk.
Sønderborg blev - finansieret af byen for første gang - udsmykket med flag og grønt i 1899 og Ringriderfesten etablerede en Brandvagt på festpladsen.
Indtil år 1900 var det de yngste ryttere der tog næsten alle præmier, derfor blev der indført præmier for ældre ryttere over 30.
En æreslanse blev ved den tyvende fest i 1907 overrakt til Georg Hansen som en gave fra en del af byens borgere. Lansen er af ibenholt og forsynet med sølvbeslag hvor givernes navne er indgraveret. Lansen kan sammen med de øvrige formandslanser ses i Ringridermuséet.   En opgørelse over de første 20 års fordeling af Ringriderfestens overskud fortæller, at 13.300 Mark.
er gået til Amtssygehusets opførelse og 5.857 Mark til hjemmet for gamle mænd.
I 1909 indviedes den nye plads ved Kejser Wilhelms Alle, nu Kongevej. Pladsen blev af byen overdraget Ringriderfesten til fri afbenyttelse. En Festhal var forsynet med et tårn som Det Frivillige Brandværn benyttede. Hallen havde faciliteter til afholdelse af små og store sammenkomster som Ringriderfrokosten. I folkemunde blev hallen omtalt som Ringriderhallen.
På festpladsen var der i 1910 mange nye tiltag og i optoget deltog ægte indianere fra det vilde vesten.
I 1911 satte antallet af ryttere ny rekord med 201 deltagere om tirsdagen. Ringen havde indtil dette år haft en åbning som et 2 mark stykke, men da rytterne er blevet dygtigere mindskedes åbningen til1 Mark. Som festmarch i optoget spilledes Alssangen. Festkomitéen havde formået overingeniør ved Marinen, Loew, verdensrekordholder i flyvning over havet, Sønderborg-Kiel, at foretage flyvninger over festpladsen.
25 års jubilæet i 1912 havde 45.000 besøgende på Festpladsen og tirsdagen, der stadig betegnes som hovedfestdagen satte ny rekord med 219 ryttere. Der blev udgivet et festskrift, på tysk og dansk side om side, som autoriteterne krævede. Georg Hansen fik af teltholderne på pladsen en rytterstatuette af ham selv, kan nu ses i Muséet på Sønderborg Slot. Af en serie jubilæums-mærkater blev solgt i alt 32.000. Komitéen har nu reservefond på 9251,72 Mark.

Sidste Ringriderfest inden 1ste Verdenskrig bryder ud afholdes i 1914.

 
     
 

Viggo Jørgensen, købmand, formand 1921 – 1949
Efter Genforeningen i 1920 mødtes i januar 1921 en række af Sønderborgs kendte borgere for at genskabe og fortsætte Ringriderfesten i Sønderborg. Viggo Jørgensen blev valgt som formand og Carl F. Petersen til ritmester. Georg Hansen blev udnævnt til Æresformand. Især i den tyske tid var der selvfølgelig såvel dansk- som tysksindede ryttere og komitémedlemmer. Det var en uskreven lov, at ringridningen var upolitisk og at politik ikke måtte diskuteres. Med Danmarks befrielse i 1945 fulgte et måske den gang forståeligt opgør med alt tysk. Det kom desværre også til at gælde, da komitéen skulle etableres, hvor tysk-sindede, hidtidige medlemmer gled ud. Senere års globale udvikling har ændret denne holdning og fremtiden baseres på et tolerant og stabilt samarbejde. Hovedkomitéen beslutter, at festen fremover afholdes den anden søndag, mandag og tirsdag i juli måned og den første fest påbegyndtes den 10. juli. 300 ryttere deltog. I 1888 var der 5 galger fra 1889 til 1914 6 galger og i 1921 opsattes 10 galger. Besøgstallet var 26.000. Antallet af teltholdere på pladsen var ikke så mange som tidligere, den nye grænse gjorde sin virkning. For første gang egne lodsedler.
Til gengæld havde Festkomitéen i 1922 anstrengt sig: Til udsmykning af byens gader og flag- montrer på Rådhustorvet og ved indfaldsvejene indkøbte komitéen 30 læs gran. På festpladsen fandtes en ko med seks ben og to brystkasser. Vilde dyr som løver og hyæner. Den landskendte gøgler og filur Professor Labri. To Cirkus. En negerkaravane og sammenvoksede tvillinger.
En klage over toiletforholdene på pladsen drøftedes.
Den store og pompøse Sandeman Pokal blev i 1923 stiftet af fa. Georg Bestle. Vindes indtil 1995 af tirsdagskongen, derefter søndagskongen, hvis navn på en sølvplade anbringes på pokalens træfod. Atter reveille gennem byen kl. 7 om morgenen og tre musikvogne for første gang i optoget.
Efter herolderne en karet med Georg Hansen og andre af festens veteraner. Der var bevilget 1500 kr. til reklame for festen. For første gang Loppecirkus på festpladsen.
I Dybbøl Posten omtaltes Ringriderfrokosten i 1924 som Nordens største talerfest – 39 talere, og der var præmie til de 3 bedste talere.
Frokosten i 1926 var en middag: Oksehalesuppe, Fiskefilet m. champignon, Kalveryg med gemyse og kompot samt Ostepinde: 4 kr.
Ringriderfestens stifter og dynamiske formand igennem 32 år, Købmand Georg Hansen afgår ved døden i 1927. Kongepræmien det år var en Buffet med dækketøjsskab og en fin sølvmedalje.
Ringridningen får ny ritmester, Andreas Bartram. ”Radiobilen”, en helt ny opfindelse, blev i 1928 for første gang i Danmark vist på Festpladsen. Rytterdeltagelsen satte rekord med 308.
Den første ”Afregningsfest” for komitémedlemmer afholdes i 1929, da festen gav overskud. Denne belønning for arbejdet er ført op til dato – nu med damer. Slagtermester Ludvig Marburgers søn cykler over Festpladsen under opbygningen. Ser en københavnsk pølsefabrik opstille boder. Fortalte sin far herom, som mente, at hans pølser var bedre end de røde. Vi laver en ny knæk- pølse. Sønnen og en kammerat lejer for 15 kr. et hjørne ved indgangen til et restaurationstelt. Rister pølserne til Ringriderpølsen. Er så stor en succes, at den frem over bliver en uundværlig bestanddel af Ringriderfesterne.
Hovedkomitéen fremsætter i 1930 over for kommunen en misbilligelse af, at Ringriderfesten ikke har fået en repræsentant med i Aldersdomhjemmets byggeudvalg, da en stor andel af anskaffelsessummen er tilgået fra Ringriderfestens overskud gennem årene. Desuden ankes over, at materialer til byggeriet indkøbes alene udenbys. Komitéen indbyder formændene fra Ringriderfesterne i Aabenraa, Graasten, Nordborg og Broager til frokosten – på egen bekostning. Komitéen udgiver for første gang sin egen Ringrideravis.
Som en særlig attraktion havde Festkomitéen i 1931 engageret to linedansere, som på en line spændt ud mellem to høje master på festpladsen udførte deres halsbrækkende akrobatik. Der ændres i tilskuddet til Alderdomshjemmet, som bliver til Legat for Beboerne på De Gamles Hjem.
Børnekomitéens clou i 1932 var en Guldregn af nye 1-ørestykker, der raslede ned over store og små ivrigt søgende børn.  Til de voksne bygger Fornøjelseskomitéen en keglebane.
De første kvindelige ryttere, to, deltager ved den 40. Ringriderfest i 1933. Hullerne i ringen ændres til 24 m/m og i 1936 til 22 m/m. Ved uddelingen af rytterpræmierne fra Tribunen benyttes for første gang et højtaleranlæg. Danmarks Radio optager stemningsbilleder fra ringridningen på lakplader til senere udsendelse. En samtidig kendsgerning: Sønderborgs indbyggerantal er steget til 11.347 !
Tjenerstrejke truede helt op til Ringriderfesten i 1934, men blev forligt. Første gang musikalsk morgenhilsen ved formandens bopæl. Med dampskib ankom fra Flensburg ca. 500 personer, fra Aabenraa ca. 300, fra Kiel 280 og fra Ærø 250, der alle besøgte Festpladsen.
I 1935 gennemførtes en Skønheds- og Konkurrencekørsel for 2-spands og 1-spands hestekøretøjer. Galger og Forlystelser blev adskilt, som det kendes i dag. Nyt var også en Dødsdrom og en Motorcykelkonkurrence. Niels Buks verdensberømte elite-herrehold i gymnastik gav opvisning. Programmer for festen sendes til Kolding, Vejle, samt byerne i Haderslev, Aabenraa og Tønder amter og til forskellige tyske byer. Det er trange økonomiske tider i Danmark, måske derfor, at festen for første gang giver underskud, 550 kr. Alligevel gives 1500 kr., taget af reservefonden, til Fonden for Alderdomshjemmets beboere. Sønderborg Byråd giver garanti til Ringriderfestens afvikling på 5.000 kr. Garantien er siden bibeholdt, men aldrig kommet til udbetaling. Salg af egen lodseddel påbegyndtes.
Ringriderfesten anskaffede1936 en standart i anledning af invitationen fra Dyrehavsbakkens Teltholderforening til de sønderjydske Ringriderforeninger til at demonstrere ringridning i Dyrehaven ved København. Rytterne fra Ringriderfesten i Sønderborg vandt. Standarten hænger i dag i Ringridermuséet. En rytter digter efter hjemkomsten en munter vise om, hvad der hændte.
I 1937 deltog den første pige sammen med 6 drenge i ponyringridningen. Det rullende Postkontor var på Ringriderpladsen og fungerede som et almindeligt postkontor. 300 stole, 49 borde og 20 bordplader indkøbt til Ringriderhallen overdrages til byen mod at Ringriderfesten frit kan benytte det gratis.
Ingen fest i 1938 på grund af den frygtelige Mund- og Klovsyge.
Ny menu ved Ringriderfrokosten præsenteres for første gang i 1939: Sild på isblok, nye kartofler og smør. Forloren skildpadde og osteanretning: kr. 3. Menuen bibeholdes i årtier med skiftende varm ret.
Ingen fest i 1940 på grund af situationen efter den tyske besættelse af Danmark. Den lokale Jorunalistforening afholder dog sin Kornmodsfest, og inviterer lokale ryttere til ringridning.
Ringriderfesten blev genoptaget i 1941. Hovedkomitéen vedtager, at Ringriderfesten holder sig neutral, og at der ikke diskuteres politik. Der er dekreteret mørklægning kl.22.30, og kanonskuddet efter hver taler ved frokosten var blevet forbudt. Intet optog, rytterne måtte samles foran Stadion – til gengæld blev der kåret en Ringriderbabs.
Trav- og galopløb på en bane omkring de nu 12 galger var nyt i 1942. I øvrigt blev der sat ny rytterrekord: 322, i Aabenraa var der ”små 200 Ryttere”. Toiletforholdene på Ringriderpladsen er ikke tids svarende. Med tilbud fra Ringriderfesten om 1000 kr. i tilskud opførte byen et nyt.
På grund af krigen afholdtes der ingen Ringriderfest i 1943, 44 og 45.
Sporten har siden Ringriderfestens start haft en fremtrædende plads i programmerne. I 1946, den første fest efter krigen, arrangeredes et stort sportsshow med mange forskellige sportsgrene.
Ny rytterrekord: 346. For første gang udenlandske orkestre i optoget, Irish Guards og The Scottish Guards, i alt 85 mand fra baser i Tyskland. Viggo Jørgensen skænker Ringriderfesten en fane. Hovedkomitéen ansøger i den rationerede øl-tid om ekstra leveringer til festen – og får det !
Ved Ringriderfrokosten i 1947 udtrykte en rytter ønsket om at Ringriderkomitéen erstattes af en Amts Ringriderforening med generalforsamling. Megen polemik i pressen indtil formandens afslut- tende kommentar: Alt forbliver som før ! Sergentskolens elever demonstrerede deres kunnen i løbet af 45 minutter, ingen blev såret. Det blev til gengæld manden, der fyrede kanonslagene af under frokosten.
50 års jubilæet i 1948 bragte ny rytterrekord med 442 deltagere. Dannebrog med for første gang i optoget. Første gang kvindelig rytter får 10 års medalje, Christa Clausen, Købingsmark. For første gang ringridning på cykel for børn, 150 børn deltog. Papirrationeringen årsag til, at festskriftet kun blev i A5-format. Jacob Jørgensens nye Sønderborg March blev præsenteret under frokosten, hvor en ny dirigentklokke, skænket af en kreds af byens honoratiores, også hørtes for første gang. Der installeres telefon på festpladsen.  Landskendte, joviale Holger Fællessanger optræder i Aabenraa.
Ringriderhallen genindvies i 1950 efter den siden 1947 har været benyttet til opbevaring af kommunens brændsel. I årene indtil genindvielsen, afholdtes Ringriderfrokosten i Ridehallen. Der er nu 14 galger på pladsen til de 336 ryttere. .Ved optogets ankomst til Slotspladsen tirsdag aften, meddelte formanden, at han ønskede at trække sig tilbage efter 30 år, takkede rytterne for troskab mens forrider Asmus Christensen, Ø.Sottrup takkede formanden for trofasthed.

 
     
 

Johannes Thyssen, købmand, formand 1950 – 1956
Viggo Jørgensen udnævnes til æresformand og til ny ritmester: Hilmar Hansen.
Komitémedlemmernes damer inviteres i 1951 for første gang med til afregningsfesten.
Et nyt hejsesystem blev indført i galgerne i 1952. Det kunne konstateres, at rytterantallet er dalende, idet hestenes tal i landbruget er faldende, hvilket gøres forståeligt da landsdelens største landbrugsmaskinudstilling kunne ses på Festpladsen det år. Et 28 mands Tyrolerhold fra Bad Aussee i Østrig gav tyroler- musik og dans til bedste. En trup på 10 tyske dværge gav en række seværdige forestillinger – og så gik lyset ellers ud på Festpladsen i flere timer, alligevel havde året 52.000 besøgende.
De 269 ringridere opgav i 1953 på forhånd at konkurrere med Don Kosakkerne, der var det helt store hit med 15 rytteres forrygende opvisning. Ansvaret for selve ringridningen fik Lorenz Andersen som ny ritmester. Ved frokosten søges talermængden begrænset, det blev kun til 10 talere. ”For kontrollens skyld” udstedes der spisebilletter til komitémedlemmer, samt partoutkort til hustruer og børn.
Kørslen med veteraner i landauer i optoget gennemført siden 1925 ophører i 1954. Højtaleranlæg på Slotspladsen gør, at alle nu kan høre formandens ord. Efter debat indføres en midlertidig ordning for tilskud til transport af heste ophører i 1976.
1956 var året, hvor Ringridermarchen og Sønderborgmarchen udkom på grammofonplade og en dansk garde, Roskildegarden, engageres for første gang til optoget. Københavnsk feriedreng inviteres til festen – ledsages af den socialdemokratiske presse.

 
     
 

Lorenz Andersen, Isenkræmmer, formand 1957 - 1962
På grund af sygdom overgav Johannes Thyssen i 1957 sin formandspost til Lorenz Andersen og Otto Ewers blev ny ritmester. Kørselsordning for heste gøres permanent med 5 kr. pr. dag for ryttere, der bor over 20 km fra Sønderborg. Pølseboderne på pladsen belægges med en ”afgift” på 20 øre pr. solgt pølse.  For første gang rides der i 2 hold. Der udsættes 108 ærespræmier.
I 1956 udskrives for første gang en fotokonkurrence.
I 1958 deltog 333 ryttere. Komitéens eget dansetelt, Arena, blæste om. Kritik af, at der engageres udenbys musik. Siden 1945 uddelt 50.000 kr. af lotteri- og tombolasalg.Vindueskonkurrence udskrives blandt byens handlende.
Den flotte pigegarde med de korte skørter, Sønderborg Garden, er med i optoget 1959 og viser Tattoo på Stadion. Forunderligt nok falder det sammen med det største overskud indtil da, 29.648 kr. til den nye ”Fond til almennyttigt formål i Sønderborg” gives 8.000 kr.
I 1961 deltager Garderhusarerne for første gang. Post ud af Sønderborg stemples i ugen før festen med et særstempel for Ringriderfesten.
Det dalende rytterantal, 217 i 1962, årsag til, at der kun opsættes 10 galger. Galt igen med toiletforholdene. Heller ikke årets kanonkonge i Danmark, Leoni, der lod sig skyde 25 m ud af en kanon, var en succes. Formandsadjudant Hans Hansen udnævnes til æresrytter.

 
     
 

Chr. Jørgensen, skatteinspektør, formand 1963 – 1974
Ringriderfesten får en formandskæde af Sønderborg Jern. Til minde om Johs. Thyssen indstiftes en vandrepræmie, et sølvfad.. Samme år for første gang et engelsk militærorkester, The Band of The Royal Fusiliers, i optog og Tattoo. Dermed skabtes traditionen med engelske og andre udenlandske militærorkestres deltagelse i optog og Tattoo. I 1964 mener Hovedkomitéen, at Sønderborg by bør have en borgmesterkæde, hvorfor en sådan skænkes byen. Der nedlægges forbud mod at benytte Ringriderhallen til Ringriderfrokosten, da det frygtes, at loftet vil styrte ned.
Et Ringrider-kæphesteshow med to ryttere og to herolder som fortæller om festen præsenteres i 1966 for første gang i udlandet og øvrige Danmark. I Sønderborg kun for gæster ude fra ved kongresser og lignende. I årene siden set og hørt af tæt ved 30.000 mennesker. Inspireret heraf planlægges et kæphesteoptog for børn fra Kirketorvet til Ringriderpladsen. Det blev så stor en succes, at det næsten blev en fiasko, da der ikke var kæpheste til alle børn. Verdensmestrene i Tattoo, det hollandske ”De Trommelaren von Roosendale” en kæmpe-succes. Kong Frederik IX inviterer årets engelske orkester, The Royal Fusiliers, til at give koncert på Graasten Slot.
Kæmpestor militæropvisning i 1967 betød, at Kong Frederik IX og Dronning Ingrid med gæster fra Gråsten Slot ønskede at overvære den. Heroldkorpset fra tyverne genoplives. For første gang efter 1920 et tysk militærorkester. Officerer fra to engelske minestrygere i havnen inviteres til frokost.
”Den tyske fest må stoppes” siger i 1968 formanden for lokaludvalget for 50 års Genforenings- festen på Dybbøl, som falder sammen med Ringriderfesten. Megen argumentation på højt plan og i medierne. Ringriderfesten tilbyder samme lørdag ikke at åbne pladsen, før festen på Dybbøl er slut. Ingen reaktion fra myndighederne, men sådan bliver det. Politimesteren erindrer om, at heste ved ridt hjem efter mørkets frembrud skal føre lygte for og bag. Seniorkomitéen oprettes 20.maj 1968. En gruppe damer forsøger at arrangeret en damefrokost i Western Saloon på pladsen som en pendant til herrefrokosten – ingen succes.
I 1969 bliver to ryttere om én hest ikke mere tilladt. Damer, piger og drenge kan nu opnå ”Kongeværdigheden”. Arenakomitéen hyrede NDR Fernsehns danseorkester med Franz Thon, stor succes., Det samme gælder for et andet af Tysklands meget populære orkestre Hazy Osterwald i et af restaurationsteltene.”, Ringriderkroen” med ringriderklenodier etableres af brødrene Natorp. Desværre ophører kroen i 1973. Turistforeningen præsenterer i en bank på Strøget i København Sønderborgs erhvervsliv og turisme. I Kongens Have demonstrer ringridere fra Sønderborg ringridning gennem de galger som Kong Christian IV benyttede til ringridning.
I 50 året for Genforeningen, 1970, lykkedes det festen, at engagere orkestrene fra de regimenter, der var sikringsstyrker under afstemningen i 1920: Det 22. franske Alpejægerkorps og engelske Sherwood Forresters. Desuden deltog engelske The Kings Own Scottish Borderers og Livgardens Tambourkorps, Slesvigske Fodregiment, Søværnets Tambourkorps, og Garderhusarerne. Som de første inviterer Ringriderfesten 500 ældre til kaffebord med underholdning og dans, en tradition, der er opretholdt – og efterlignet. Første år hvor forriderne deltager i rytterkomitémødet. Dette år ophører tilbudet om gratis hestepasning i pauserne. Ponyryttere inviteres for første gang gratis med. Medlemmer af Sønderborg Pigegarde opfordrer Ringriderfesten til at føre Pigegarden videre, som nedlægges samtidig med Børnehjælpsdagen. Hovedkomitéen beklager nej, koncentrerer sig om Ringriderfesten. Gæve ringridere dyster mod den Socialdemokratiske byrådsgruppe ved Fagenes Fest.
250 nye lanser købes i 1971, som udlånes gratis til rytterne. Rytteroptoget afsluttes af Dansk Køreselskabs smukke hestekøretøjer fra ind- og udland, der er i Sønderborg til DM. Desuden en snes veteranbiler fra et BP-Rally.  Børnekomitéen bød på et vikingeprogram med ankomst af vikingeskib, optog fra havnen og spil på Ringriderpladsen.
I 1972 opsætter Forriderne og medlemmerne af Rytterkomitéen selv galgerne for første gang, og for første gang deltager en dame i Kongeomridningen. Alvorlig Stuntman- ulykke ved opvisning på Stadion.
Året 1973 bragte for første gang et tysk militærorkester, Bundesmarines Ostseekapelle med i optog og Tattoo.
Hovedkomitéen beslutter i 1974, at alle kan deltage i Kongeomridningen. Børnenes egen Ringriderfrokost startes.

 
     
 

Per Christensen, turistchef, formand 1975 - 1988
Chr. Jørgensen udnævner under Ringriderfrokosten den nye formand. Sonja Christensen, Elstrup er første kvindelige rytter, der modtager 25 års medaljen. En aldersklasse, herre over 80 år indføres i 1976. En serie ringriderplatter – forskellige i 5 år – lanceres af Ib Frandsen. Stadsinge- niøren tvivler på om den nye belægning i Gågaden kan klare hestehovene, det kunne den, så ingen ændring af optogets rute. 12 Sønderborg ringridere deltager i Husumer Ringreiter Vereins 150 års jubilæum. I et af restaurationsteltene optræder populære Bamses Venner.
Farverigt indslag i optoget 1976:Ungdomsorkester fra Stahere i Kenya desuden et amerikansk ungdoms-symfoniorkester, der var uvant med at skulle marchere i takt.
I 1977 gives for sidste gang kørselsgodtgørelse til rytterne, også sidste gang at den traditionelle sløjfe til ryttere og frokostdeltagere udleveres. I optoget deltager 6 ryttere fra Sønderborgs tyske kontaktby Mölln sammen med Möllns Spielmannszug. KODA trækker Ringriderfesten i Retten for at få afgift af musik på pladsen, hvilket gøglerne allerede gør. Festen taber sagen.
Der er 4 musikvogne med i optoget i 1978, og næstformændene deltager fremover i Hovedkomitéens møder, dog uden stemmeret.
I det store sønderjydske ringridertelt, Lansen, spillede i 1980 jazzorkestret Kansas City Stompers med berømthederne Daimi, Vivi Bak, Lone Kellermann og Gitte Hænning – desværre ingen succes. Samme år sønderrives teltet ved en udlejning i Vojens. Børnekomitéen byder på familie-cykelringridning og bager Verdens største snobrød.
Aabenraa, Gråsten og Sønderborg får i 1981 nyt, Sønderjydsk Ringridertelt, 100.000 kr., sponsore- ret af Sparekassen Sønderjylland. Ny rytterrekord: 458 ! Den nye Sønderborg Garde deltager for første gang, også i det første Lys-tattoo.  Ligeledes første gang stort Kræmmermermarked på den gamle fodboldbane. Ved indvielsen af Alssundbroen bidrager Ringriderfesten til Folkefesten på broen inden åbningsdagen med et kæmpefyrværkeri.
I 1982 forbyder Hovedkomitéen enhver form for reklame på hest og rytter.
Grundet indskrænkning, kun 2 musikvogne i optoget i 1983 Til gengæld festlig musik ved Ældrear- arrangementet, hvor populære og landskendte violinist og gøgler, Wandy Tworek underholder. Børnene får deres eget Kræmmermarked og Dyrskue.
En reklameballon opstiger søndag den 8.juli 1984 fra Stadion med formanden ombord. Skræmmer hestene under pausen så 75 galopperer ud gennem hovedindgangen, over broen ad Dybbøl Landevej og ud ad Augustenborg Landevej. Nogle heste må slås ned efter sammenstød med biler. Ryttere og tilskuere må på skadestuen, enkelte indlægges. En samlet erstatningssum på godt 150.000 kr. udbetales som kulance og deles mellem forsikringsselskaber og Ringriderfesten selv om Politiets undersøgelser ikke finder nogen ansvarlig. Efter ulykken udarbejdes i samarbejde med Politi og Beredskabsstyrelsen en katastrofeplan. Atter 3 musikvogne i optoget. Formænd og ritmestre fra Gråsten, Åbenrå og Sønderborg deltager i storstilet optog ved Flensburgs 750 års byjubilæum.
En ung mand kaster i 1985 en røgbombe i et dansetelt, så hen ved 100 måtte på sygehuset til observation. Børnenes cykelringridning afslutter optoget. Byens nye Hotel Scandic får et møderum med navnet Lansen. Sønderjydsk turisme og Erhvervsliv præsenterer en stor udstilling i Rådhushallen i København. Sønderjydske ringridere rider til rings i Christian IVs galger i Kongens Have. NDR sender Aktuelle Schaubude direkte fra Slotsparken med Ringrider-indslag:7 mio. seere i Vesttyskland.
På et Ringridermøde i 1986 fremsætter Hilmer Holm og Poul Larsson et forslag om en Ringrider- statue. Sønderborg Kommune er positiv, også økonomisk. Drøftelser i 1987 med Statens Kunst- fond om økonomisk bistand er positive, og fonden udpeger Professor Richard Winther til at løse opgaven. Det er et ønske fra Ringriderkomitéen om færdiggørelse til jubilæet i 1988. Energiske Jens Schmidt afløser Per Christensen som formand for udvalget, og den 3.oktober 1995, efter utallige møder og besøg hos kunstneren, bliver kontrakten med Statens Kunstfond annulleret, og dermed også et nej til tæt ved en million kroners tilskud. 4 udvalgte kunstnere udvælges til en konkurrence den 15.juli 1996. Hovedkomitéen lader foretage en publikumsanalyse. Blandt mange konklusioner: 96 % af gæsterne er danske. Udenlandske gæster kommer især fra Flensburg og lige syd for grænsen. 35 % af danskere fra lokalområdet og 36 % fra det øvrige Sønderjylland. Minusserne er få, desværre fortæller analysen ikke hvorfor nogle Sønderborgere vælger Ringriderfesten fra.
I 1987 gennemførte Ib Frandsen en detaljeret analyse af Ringriderfrokostens 900 deltager, her af svarede 807. Der gik svar ind, hvor mange ryttere deltog, 62, hvilke aldersklasser, største 31-40 år samt stillinger og hvor deltagerne geografisk kom fra, 653 fra Als og Sundeved. Tilsvarende rytteranalyse fortæller hvor rytterne kommer fra:Sønderborg:117, Als: 120, Sundeved:84, vest for A10: 63. Desuden kommer i alt 54 fra: Hamburg, Stockholm, Århus, Randers, Næstved, Grønland, Haslev og Bramminge. 45 af dem ”gamle” Sønderborgere. Radioudsendelse direkte i Radio Syd og NDR Welle Nord.
100 års jubilæet i 1988 fejres med en reception i Riddersalen på Sønderborg Slot. Et jubilæums- skrift forfattet af Museumsinspektør J. Slettebo præsenteres. Muséet har opstillet en meget fyldig retrospektiv Ringriderudstilling. Gallamiddag tirsdag aften. I søndagsoptoget deltager 486 ryttere, ny rekord. 9 orkestre, i alt 382 musikere: USA Airforce Band, The Second Royal Anglians og The Queens Dragoon Guard (GB) og Garderhusarerne. Orkestre fra venskabsbyerne Bjørneborg (SF) og Sigtuna (S). Desuden Sønderborg Garden, Den Sønderjydske Garde og Gråsten Garden. 3 musikvogne og vore egne 6 herolder. Amtsborgmester Kresten Philipsen og vor borgmester, Alfred Krogh Petersen rider med i optoget. Desuden flag og flagbeskyttere fra 12 omkringliggende Ring- ridninger, hvilket derefter bliver en fast tradition. Sønderjyllands Amt skænker sølvplader til fore- ningsflagene. Borgerforeningens Skyttelaug slutter optoget i fuldt ornat og bevæbning.Til samtlige ryttere er der et jubilæumsslips, en blomst til ”e knapgaf” og en jubilæums øloplukker i form af en forkromet kongering med inskription. I mandagens jubilæums frokost deltog 1100 herrer - ny rekord. Danmarks Radio sender flere direkte transmissioner fra Rådhustorvet og Ringriderpladsen med det populære par Jørgen Hjorting og Georg Julin.

 
     
 

Jens Schmidt, reklamechef, formand 1989 - 1998
I 1989 er der en avisdebat om, at Ringriderpladsen bør flyttes udenfor byen til fordel for et byggeri. Klart flertal for at Ringriderpladsen som noget helt unikt forbliver i byen. Optogets hjemtur foregår fremover ad St. Rådhusgade. Tirsdagskongen får fremtidigt et foto af Sandemann Pokalen.
Nyt sekskantet telt til ryttergevinster og lodseddelsalg. Den tyske Bundespræsident von Weizäcker og frue modtages ved indgangen til Sønderborg Slot af Herolderne til hest.
Nytheden i 1990:For første gang flere kvindelige ryttere end mænd, og for første gang to Dronninger: Hedi Hansen, Kær søndag og Birthe Breum, Vedsted, tirsdag. Festpladsen åbner fredag med Open Airkoncert med tidens legendariske Shubi-dua og Moon Jam. På Stadion Helikopterdemonstration og Lille Palle,der er så ked af, at den hænger ned ad.
1991 var nyheden, en konkurrence: Sønderborgs stærkeste mand.
1992 nedlægges der forbud mod festfyrværkeriet mandag – tørke !
For første gang i Danmark: I 1993 et russisk miltærorkester, The Red Army Band, Moskva og det polske, The Warzaw Military Band. Sydbank har slået en Ringridermønt, der gives til tirsdags- kongen, kronprins og prins. For første gang foretages et evalueringsmøde umiddelbart efter festen.
Et andet JS-tiltag, som daværende formand for Arrangementskomitéen: En dresscode for sin komité: Hvid skjorte, ringriderslips, mørkeblå blazer og grå flannels, som blev fulgt op i andre komitéer.
I 1994 modtager Ringriderfesten Sønderborg Handelsstandsforenings Initiativpris. Entréen til Pladsen hæves til 30 kr for voksne, fremover skal pensionister betale 30 kr. og børn mellem 4-13 10 kr., hidtil gratis for de to sidste. Alligevel 39.000 betalende besøgende. Charmøren Dario Campetto underholder ved Ældrearrangementet.
Kongefamilien overværer Rytteroptoget fra Kongeskibet Dannebrog ved Sønderborg Slot tirsdag den 11.juli 1995. Alle ryttere har fået en blomst i knaphullet. Nyt er, at der rides med rytternes egne hvide lanser, og vimplerne ændres til rød/hvide mod tidligere galgefarver. Sonja Christensen, Elstrup får som første kvindelige rytter 45 års medaljen. Et arkivudvalg under Seniorkomitéen påbegynder efter Hovedkomitéens godkendelse arkivarbejdet i et lokale hos fa. Cormall, Ragebøll.
Fra 1996 rides der nu fredag og søndag. Formandsbeskytter Lotte Plum, Sønderborg bliver første dame i Rytterkomitéen. Aabenrå Ringriderfest fejrer 100 års jubilæum. De sønderjydske Ringrider- foreninger giver en formandskæde i sølv som gave, og Sønderborgs formand, Ritmester, fane- og standartbærere med adjudanter deltager i jubilæumsoptoget. I marts påbegyndes arbejdet med Ringriderfestens arkiv.
 I 1997 indkøbes en ny musikvogn i Polen – 40.000 kr. De 4 forslag til Rytterstatuen udstilles på Biblioteket, 1500 besøgende. Samme udstilling efterfølgende på Hotel Interscan, 500 besøgende.
For første gang en gæstetaler udefra: H.C.Clausen, tidl. Formand for Folketinget, nu Generalkonsul i Flensburg. Derefter i 1998: Smedenes slagfærdige formand, Georg Poulsen. 1999: TVs populære vejrprofet, Henrik Voldborg. 2000: Folketingets formand: Ivar Hansen. 2001:Tidl. Udenrigsminister, Niels Helveg Petersen. 2002:Landbugsrådets præsident, Peter Gæmelke.  2003:Tidl.statsminister, Poul Nyrup Rasmussen. 2004: Tidl. Statsminister, Poul Schlüter. 2005: Tidl. Fødevareminister, Henrik Dam Kristensen. 2006: Undervisningsminister Bertel Haarder.  2007: TV-manden og journalist, Frode Munksgaard. 2008: Der Nordschleswigers chefredaktør, Sigfried Matlock. Seniorkomitéen producerer et Ringriderslips:Overskud 6.264 kr.
10. juli 1998 afsløres billedhuggeren Hans Pauli Olsens Rytterstatue, en pige, på den af byen skabte plads på Søndertorv. Følgende gjorde Ringriderstatuen mulig: Mads Clausens Fond Danfoss, Cormall, Brdr. Ewers, JF Fabrikken, Sydbanks Sønderjydske Fond, Den Danske Bank, Realkredit Danmark og Sønderjyllands Amt. Alle ryttere modtager den af Jens Schmidt forfattede bog: ”Et torv og en statue”. Reception i Riddersalen på Sønderborg Slot. Kongeomridningen foregår i 2 galger !

 
     
 

Peter Hansen, direktør, formand 1999 - 2013
Kongepræmien sættes i 1999 op til 7.500 kr., Kronprinsen får 4.000 kr. og Prinsen 2.000 kr.
Der indføres en minipokal til vinderne af vandrerpræmierne: Sandemann pokalen, Thyssens Mindepræmie samt Sønderborg Bys vandrepokal. Efter 42 år i sadlen overgiver Otto Ewers ansvaret som ritmester til Jes Andersen.
I året 2000 indføres EDB i rytterkomitévognen.
Optogets rute afkortes om aftenen i 2001 til Holger Drachmannsgade, Jernbanegade, Perlegade og St. Rådhusgade. Lenette Jørgensen, Langdel bliver første kvindelige forrider. Antal galger udvides til 20. Pressen får alle resultater på diskette. Bragende uvejr søndag giver 30 mm regn.
Pladskort erstattes i 2001 med et med festival-armbånd.
Om igen i 2002, hvor armbåndet erstattes af pladskort, der afstemples dag for dag. Ny rytterrekord: 497, og første gang deltager 58 ryttere til Kongeomridning. Ringriderfestens stifter, Georg Hansens seletøj siden ejet af Nis Jørgensen, Kegnæs, foræres til arkivet. Ringriderfesten overtager retten til Sønderborg Vinen, dette år med en speciel historisk Ringrideretiket. Ejeren af Cirkusrevyen på Bakken lokkes af vor lokale revymatador, Leif Maibom, til at give en omgang til alle 1188 gæster ved Herrefrokosten: 36.000 kr.
Krigen i Irak forhindrer i 2003 det engagerede engelske miltærorkesters deltagelse, hurtigt erstattes det af  3 andre britiske orkestre. Sønderborg Garden præsenterer under Tattooet deres festlige mini ”hestegarde” og Tattooet afsluttes med et musikfyrværkeri ”Wonderfull World”.
2004: Ny rytterrekord: 525. Ringriderorkestret får nye veste med festens logo men selvfølgelig stadig med de røde kasketter. Nyskabelse på pladsen, Børnekomitéens 3.000 kvadratmeter Børneland ved Kongevej indgangen: Alle aktiviteter gratis: Guldgravning, Skattejagt, Lego-legeområde, fjernstyrede racerbiler, Playstation 2 på storskærm, Ponyridning, Scating, Tegne/malerværksted, Labyrint, Chokoladeværksted, Hoppeborg  en Café, og en gratis Ringriderfrokost for 600 børn i Ringriderteltet, som i øvrigt er udvidet med en bane. Ringriderfesten bidrager med 100.000 kr. til Günther Grass statuen, ”Der Butt im Griff” ved Sdr. Havnegade.
En Bjørnebus kører fredag og lørdag til Nordals og Sundeved – sidste afgang kl.05.00.
Tilbagegang af ryttere i 2005, 513, dog udvidelse til 22 galger. Hans Tækker, Augustenborg modtog den første 70 års medalje. I øvrigt ny medaljerekord: 51 herrer og 30 damer. Fredag gik festens fire orkestre i stjernemarch gennem byen til Rådhustorvet, hvor der blev givet koncert for godt 1000 tilskuere. En tradition der bibeholdes. Sønderborg Kommune har til gengæld skåret ned på udgifterne i forbindelse med Ringriderfesten. Sparet flagallé og spredning af sand før optoget, samt opfejning af hestepærer. Kun flagbrønde ved indfaldsveje og kun flagallé ad Ringridervej. Den manglende flagallé i byen skabte stor debat i pressen.
På et Byrådsmøde i marts 2006 vedtages det, at Ringriderfesten må anvende byens næstældste hus, Kirkegade 8, til museum. Indvielse lørdag den 6.juli. At Ringriderfesten fik sit eget museum medførte megen debat i pressen om Ringriderfestens lukkede regnskab. I optoget to harnisk- klædte riddere fra Hannover. I Børneland bygges verden højeste Legotårn, som kommer i Guiness Rekordbog.
2007: Kopi af Ringrendingsbane ved Slottet fra 1660 indvies efter et samarbejde mellem Muséet på Sønderborg Slot, Ferieregion Sønderborg og Ringridermuséet, finansieret af A.P. Møllers fond. Her demonstreres en Middelalderringridning samt en Dyst om Den gyldne Ring mellem tidligere Ringriderkonger, - kronprinser og -.prinser Det sønderjydske ringridertelt erstattes af et større lejet telt uden stormstænger: ny rekord, 1602 frokostdeltagere. Der uddeles om søndagen 34 medaljer til kvindelige ryttere: Ny rekord: Erhvervslivet bakker Ringriderfesten op med 400.000 kr. til ærespræmier, sponsorater m.m. Helt fra sin start har Ringriderfestens regnskab været lukket og en myte. Nyhed: Regnskabet offentliggøres og vil fremover blive det. 2006-regnskabet gav et underskud på 154.000 kr. - der er en beholdning på 2,1 mio.kr., som garanti for, at såfremt festen ikke kan gennemføres et år, vil der være penge til alle: ca. 1 mio.kr. Byens borgmesterkæde, skænket af Ringriderfesten i 1963, stjæles. Ringriderfesten udlover dusør på 10.000 kr. – og kæden indleveredes anonymt. Populære Dario Campeotto underholder ved Ældrearrangementet. Entréen til pladsen hæves: Voksne: 30 kr., for børn mellem 4 og 13 år og pensionister skal nu også betale: 10 kr. 39.000 betalende besøgende.
Der oprettes i 2008 en udviklingskomité, som skal tilføre den 120 år gamle fest nye indslag.
Nyt reklamefremstød i Flensburg, bl.a. med flotte plakater. Måske derfor 33.541 solgte adgangskort. I optoget en imponerende Middelalderridder med lanse og i rustning - også hesten. Samarbejdet mellem Åbenrå, Gråsten og Sønderborg omkring det sønderjydske ringridertelt ophører, og Gråsten får teltet foræret. Det årlige ERFA-samarbejdsmøde fortsætter. Atter Dyst om Den gyldne Ring men fremover hvert 5.år. Desuden 6 Middelalderringridninger i juni-juli: Ca. 3.000 tilskuere. To storskærme, 2 x 3 m, opstillet til Ringriderfrokosten. Ny deltagerrekord: 1609. Ringriderorkestrets dirigent Ernst Wedam stopper efter 13 år med taktstokken. Det samme gør den populære toastmaster, Jesper Rosanes. Turistbureauet arrangerer Ringridervandringer. Byens nye restaurant og bryggeri, ”Brøggeriet”, sørger for, at Ringriderfesten på ny har en Ringriderøl. Kultur og Fritidsudvalget i den nye, større Sønderborg Kommune, bevilger fremover ydelser til ringridningerne med et varierede beløb til bl.a. flagning, skiltning, toiletvogne, affaldsspande, borde og bænke samt strøning af sand, m.m. I en af Byens bunkere, kunstudstillingen ”Ringridningen under overfladen” -  la, la !

 
     
 

Samlet og skrevet af
Erik Dall og Per Christensen

Juli 2013

   
     

 

Formandskæde
 
     
 

En historie om gyldne kæder

 
     
 

Vort samfunds første mænd har altid båret synlige eller usynlige, gyldne kæder. I 1963 fejrede Ringriderfesten 75 års jubilæet og fik under Ringriderfrokosten overrakt en meget smuk formandskæde skænket af Sønderborg Jern Forretning. Inspireret her af, fandt Ringriderfestens Hovedkomité, at det var beskæmmende, at vor bys første mand ikke, i lighed med sine kolleger i andre danske byer, havde en borgmesterkæde at bære ved officielle lejligheder.
Fra tanke til handling var ikke langt. Under et byrådsmøde i 1964 fik Borgmester Anders Andersen overrakt borgmesterkæden. Ringriderfestens daværende formand, Chr. Jørgensen udtalte ved overrækkelsen, at gaven skulle ses som en tak til byen for den støtte og interesse, der altid har været udvist festen fra byen, ved at give den bedste og smukkeste ramme. I kæden findes symboler for byens forskellige erhverv, rigsvåbnet samt byvåbenet, som er udført i ægte guld, medens kædens led er i fin-sølv. Desuden var indgraveret navnene på borgmestrene fra 1883 og ind til overækkelses-dagen. Navnene på de efterfølgende borgmestre er og bliver selvfølgelig også indgraveret i kædens led.

 
     
 

Et kuriosum – borgmesterkæden forsvundet i godt en uge !
Den sidste fredag i juli 2007 fik borgmester Jan Propokek Jensen stjålet borgmester- kæden fra sit hjem i Guderup, hvor den var blevet opbevaret i en taske fordi den skulle bæres to dage i træk ved et royalt besøg i Sønderborg. Borgmesteren fik sin taske og bærbare computer retur, men ikke kæden. Ringriderfesten udsatte en dusør på 10.000 kr. såfremt kæden blev afleveret til en af byens advokater, gerne anonymt. Stor jubel da Ringriderfestens formand, Peter Hansen, kunne hænge borgmesterkæden om halsen på borgmesteren den 1. august.

Per Christensen 2007.

 
     
   
 

Sønderborgs Borgmesterkæde

Ringriderfestens Formandskæde